Den anden tirsdag i hver måned: januar, februar, marts, april, maj (udflugt), september, oktober, november, december (julestue)
Et åbent forum for alle der har lyst til at være med i et spændende miljø - og et godt fællesskab.
Ja, til bare at være sammen om noget, der er større end os selv.
Vi samles for at minde hinanden om, at kirkens evige budskab også forpligter til samling om forkyndelse, fællesskab - og engagement i tidens store spørgsmål.
Når vi er samlet, har vi forskellige emner på programmet.
Vi inviterer foredragsholdere der fortæller om deres liv og om aktuelle temaer. Vi hører om litteratur, vi synger og vi har også besøg af sangere og musikere
Vi hygger os hver gang med at spise et måltid varm mad og hjemmebagte småkager til kaffen. Foredrag, varm mad og kaffe til den rørende sum af 50,- kr
Desuden tager vi hvert år på tur ud i det blå! Udflugten i 2018 gik til kalundborg og Røsnæs. Vi fik en flot rundvisning af menighedsrådsformand Søren Juhl, vi spiste økologisk på den idylliske Bispegård og afsluttede med turen ud til Røsnæs og kaffe og hjemmebag af de søde mennesker der er beskæftiget i Kalundborg Kommunes beskæftigelsesprojekt. Og hele turen i det fineste solskin.